Plantorama Egå har netop fået installeret et vandingsanlæg til 5 cc, som gør det nemmere for dem at sikre friske og gode planter udenfor centeret.
Vi har valgt at prøve med en løsning til 5 cc i første omgang, for at se hvordan det virker. Mit første indtryk er, at det virker utroligt godt, og er meget nemt at bruge, fleksibelt og enkelt udtaler Tommy H. Andersen, som er Centerchef i Plantorama Egå. Vi overvejer at sætte det til vores automatiske vandings system, så planterne allerede er vandet når vi møder om morgenen. Så er det enkelt lige at tømme det overskydende vand af bakkerne, så planterne ikke driver af vand, når kunderne kommer og køber af dem. Vi har den store fordel, at alt vand som lander på vores fliser bliver opsamlet i vores store regnvandstank, og genanvendt til vanding, siger Tommy og smiler.